At bade en nyfødt lyder mere uoverskueligt, end det er. Sandheden er, at babyen næsten ikke skal bades — to-tre gange om ugen er rigeligt i de første uger — og hvert bad er kort. Indtil navlestumpen er faldet af og helet, dypper du slet ikke babyen; så giver du en kattevask i stedet. Bagefter er et lavt, lunkent fem-minutters bad hele seancen. Sådan holder du det enkelt og trygt.
Hvor tit — sjældnere end du tror
En nyfødts hud er stadig ved at bygge sit beskyttende lag op, og dagligt bad kan tørre den ud. Et rigtigt bad to-tre gange om ugen er nok; de andre dage holder en hurtig kattevask de steder rene, der rent faktisk bliver beskidte.
Rent, lunkent vand er helt fint i de første uger. Vil du bruge sæbe, så vælg en lillebitte smule mild, parfumefri babysæbe, og spring creme og skumbad over indtil videre, medmindre en fagperson har anbefalet noget.
Før navlen er helet: kattevask
Indtil navlestumpen er faldet af og navlen er helet, holder du dig til en kattevask — og holder stumpen tør. I et lunt rum, med en skål lunkent vand og vat eller en blød klud:
- Øjnene først: tør hvert øje fra inderste hjørne og udad, og brug et nyt stykke vat til hvert øje, så du ikke flytter noget med over.
- Ansigt, ører og hals: tør ansigtet, bag ørerne (aldrig inde i dem) og ned i halsfolderne, hvor mælk samler sig.
- Hænderne, og til sidst bleområdet.
- Dup tør, især folderne ved hals, armhuler og lyske — fugtige folder bliver hurtigt røde og sarte.
Det første rigtige bad, trin for trin
Når navlen er helet, og du føler dig klar, virker et babybadekar eller en ren balje fint. Den vigtigste regel står over alle de andre: lad aldrig babyen være alene i eller tæt på vandet, ikke et øjeblik — en nyfødt kan komme galt af sted på få sekunder, så tag babyen med, hvis du bliver nødt til at åbne døren.
- Gør klar først. Håndklæde, ren ble og tøj inden for rækkevidde, før der overhovedet kommer vand frem — så du aldrig skal gå fra babyen.
- Lunt rum, lunkent vand. Sigt efter et rum omkring 24°C og vand omkring 37°C — lunkent, aldrig varmt. Mærk efter med albuen eller indersiden af håndleddet, eller brug et termometer, og rør rundt, så der ikke er varme lommer.
- Hold det lavt. Et par centimeter er rigeligt; du vasker, ikke lægger i blød.
- Støt og sænk forsigtigt. Lad hoved og skuldre hvile langs din ene arm, hold babyen med den anden hånd, og sænk fødderne ned først.
- Hold det kort — fem til ti minutter. Nyfødte mister hurtigt varme, så det er ikke nu, man trækker den. Vask med rent vand eller en smule mild sæbe, og tag håret til sidst.
- Pak ind med det samme. Løft babyen op i et lunt håndklæde, pak godt ind, og tør folderne, før du tager tøj på.
| Før navlen er helet — kattevask | Efter den er helet — et rigtigt bad |
|---|---|
| Vask ansigt, hals, hænder og bleområde | Babybadekar eller balje, vand ~37°C, et par cm dybt |
| Hold navlestumpen tør | Støt hoved og skuldre, sænk fødderne ned først |
| 2-3 gange om ugen er rigeligt | Hold det kort, 5-10 minutter |
| Rent vand; dup folderne tørre | Gå aldrig fra babyen; pak lunt ind bagefter |
Når en hurtig vask er nok
Nogle dage er et helt bad ikke det rigtige. Drop det, og giv en kattevask i stedet, hvis babyen er utilpas eller har feber, er overtræt eller sulten — og bad ikke lige efter et måltid, for al den håndtering og dypning kan få mælken op igen. Var babyen for tidligt født eller har særlige behov, så følg den konkrete vejledning fra din jordemoder eller sundhedsplejerske om hvornår og hvordan I bader.
Kort fortalt
I de første uger er et bad bare hygiejne, ikke en fast rutine — hold det lunt, lavt og kort, og gå aldrig fra vandet. Senere bliver badet en dejlig måde at falde til ro på; lige nu er det et par minutter, to-tre gange om ugen. Som resten af pasningen af en nyfødt — at passe navlestumpen, indtil den falder af, eller finde ud af hvad der dæmper uroen om aftenen — handler det om en kort, rolig huskeliste, du snart gør helt af dig selv.
Det her er generel information, ikke lægefaglig rådgivning. Råd om badning varierer fra land til land og for for tidligt fødte eller syge børn — følg vejledningen fra din egen jordemoder eller sundhedsplejerske, og spørg dem, der kender netop dit barn.